Hvis du synes, det er forvirrende med alle de forskellige TV-teknologier, så læs med her, hvor vi giver dig en grundlæggende indføring i forskellene mellem de to vigtigste TV-teknologier, som du sikkert allerede har hørt om.

Når du går ind i en elektronikforretning i dag, bliver du mødt af et enormt udvalg af TV-teknologi. Og hvis det eneste, du ønsker, er at få det bedste TV til dit hjem, kan det være en overvældende oplevelse at sætte sig ind i alle mulighederne.

To af de teknologier, du kommer til at høre om, er OLED og ULED. Selvom navnene lyder ret ens, er der mange fundamentale forskelle mellem dem. Lad os kigge på, hvad de to begreber betyder – og endnu vigtigere – hvad de betyder for dig, når du skal vælge en hjemmeunderholdningsløsning!

 

OLED

Hvis du nogensinde bliver spurgt, om du ved, hvad forkortelsen betyder, eller blot har lyst til at imponere vennerne med din viden, så står OLED for Organic Light-Emitting Diode (organisk lysemitterende diode). Det er en teknologi, der adskiller sig meget fra LED- eller LCD-TV’er. Hver enkelt pixel i et OLED-tvudsender sit eget lys og kan tændes og slukkes separat, mens et LED-tv har brug for baggrundsbelysning. Det betyder, at OLED har visse fordele, når det gælder tv-billeder.

 

Ægte sorte farver

En af de største fordele ved OLED – og den, der oftest fremhæves – er den måde, OLED kan gengive de sorte farver på skærmen. Fordi hver enkelt pixel kan slukkes, får du en ægte sort farve, mens et LED-tv er nødt til at dæmpe lysstyrken for at opnå den samme effekt (mere om dette senere). Det betyder også, at et OLED-tv har et godt kontrastforhold – altså forskellen mellem hvor lyst og hvor mørkt tv-billedet kan blive.

 

Strømsluger

Der er dog også nogle områder, hvor et OLED-TV ikke klarer sig lige så godt som et LED-TV. Lysstyrken er et af dem. Et OLED-tv har en imponerende kontrast, men det kan ikke helt matche den rå lysstyrke, som LED-paneler kan gengive. Hvis du er bevidst om dit strømforbrug, kan et OLED-tv måske få dig til at rynke brynene, når elregningen kommer, for et OLED-TV bruger stadig lidt mere strøm end andre TV-typer. Og endelig er indkøbsprisen ikke billig – i hvert fald ikke hvis man sammenligner med de tv-priser, vi er vant til at se i dag.

 

ULED

Hvad så med ULED? Modsat OLED er der faktisk ikke tale om én enkelt teknologi. ULED, eller Ultra LED, er det begreb, Hisense bruger om en samling af 20 forskellige patenter inden for fire nøgleområder: Ultra Wide Colour Gamut, Ultra Local Dimming, Ultra 4K-opløsning og Ultra Smooth Motion-hastighed. Som navnet antyder, er der tale om en LED TV-teknologi, der ved hjælp af alle vores egenudviklede patenter forbedrer brugeroplevelsen derhjemme.

 

Farve

Et ULED-tv har en bred farvepalet og er i stand til at gengive et meget bredt udvalg af farver, hvilket giver lysere og mere detaljerede billeder. Uden at gå alt for dybt ind i de tekniske detaljer og værdier kan vi nævne, at de nuværende branchekrav for Ultra HD Premium-standarden kræver, at et tv kan vise 90 procent af de farver, der er defineret i standarden DCI-P3, og vores U7A ULED-tv kan gengive 99,98 procent af farverne.

 

Dæmpning

Som nævnt tidligere gengiver et OLED-TV de sorte farver ved ganske enkelt at slukke for de enkelte pixels. ULED bruger i stedet såkaldt lokal dæmpning. Skærmen på U7A er opdelt i mange forskellige zoner, som hver især kan dæmpes og lysnes uafhængigt af de øvrige. Det giver et rigtig godt kontrastområde og en høj detaljegrad, når det gælder skygger.

 

Opløsning

Alle ULED TV’er har en skærmopløsning af typen 4K Ultra High-Definition. Det er en opløsning på 3.840 x 2.160 (kaldes også 2.160p). Det er fire gange så mange pixels som på et Full HD-tv. Med det rette 4K-indhold giver det et skarpere og mere detaljeret billede, end du nogensinde før har set. OLED-teknologien er ikke knyttet til en bestemt opløsning – vi har set OLED TV’er med både 4K og Full HD for nylig.

 

Bevægelse

Alle ULED TV’er bruger et system ved navn Ultra Smooth Motion, som helt grundlæggende er en smart algoritme, TV’et bruger til at skabe og indsætte billeder i en film, så der opnås jævnere overgange. Det suppleres med en teknologi til scanning af baggrundsbelysning, og slutresultatet er, at du undgår sløring i actionfilm med højt tempo, og at lyse genstande kan bevæge sig gennem en mørk baggrund, uden at der opstår en distraherende haloeffekt.

Alt dette giver kun et helt overordnet indtryk af OLED og ULED – begge TV-typer er spækket med yderst smarte og avancerede teknologier. Men næste gang, du skal købe et nyt tv, føler du dig forhåbentlig lidt bedre klædt på, når det gælder viden om den hastigt foranderlige verden af TV-teknologi.