Oplev det nyeste smart-TV-operativsystem fra Hisense

Ligesom din computer eller smartphone kører et smart-TV også på et operativsystem, der styrer alting. Hisense-TV’er kører på deres helt eget operativsystem, der (som du måske har gættet) hedder VIDAA!

Operativsystemet i Hisenses smart-TV’er er enklere, hurtigere og smartere end nogensinde før, men her får du nogle nyttige tips, som hjælper dig med at få mest muligt ud af VIDAA U.

 

Sådan får du adgang til VIDAA U

Du skal blot trykke på knappen Home (Hjem) på fjernbetjeningen for at få adgang til operativsystemet VIDAA U på dit Hisense-TV. Nu vises et bånd med en liste over smart-TV’ets apps, som du kan gennemse ved hjælp af pileknapperne og knappen OK.

 

Tilpas din TV-hub

Der vil sikkert være nogle funktioner i VIDAA U, som du bruger oftere end andre. Hvis du vil gøre det lettere at få adgang til dine yndlingsfunktioner, kan du tilpasse grænsefladen ved at flytte de pågældende funktioner til toppen af listen.

Det gør du ved at rulle til højre for ikonerne og vælge Edit (Rediger).

Rul derefter til venstre eller højre for at finde det ikon, du vil flytte.

Tryk på pil op for at markere ikonet, og rul derefter til venstre eller højre for at placere det et nyt sted (tryk på pil ned). Hvis du vil føje en kanal eller en app til hovedlisten, skal du blot trykke på pil ned for at markere det ønskede element. Hvis du laver en fejl, kan du genskabe den tidligere indstilling ved at trykke på nulstillingsknappen.

 

VIDAA U-apps

Den vigtigste funktion i VIDAA U er apps, som via internetforbindelsen giver dig mulighed for at nyde en uendelig strøm af underholdning, f.eks.:

Netflix

Prime Video

Rakuten TV

Freeview Play

YouTube

ITV Hub

BBC iPlayer og meget mere

 

One Touch Access

Hisense stræber efter at gøre vores kunders liv lettere, så det bliver så nemt som muligt for dig at få adgang til alt dit foretrukne TV-indhold.

Med Hisenses One Touch Access-fjernbetjening får du adgang til dine yndlingsapps med blot et enkelt tryk på en knap. Du skal blot trykke på en af de særlige knapper på TV’ets fjernbetjening for at komme i gang med at se den nyeste vanedannende serie på Netflix, Prime Video eller din foretrukne platform. Prøv et smart-TV fra Hisense, og nyd TV on demand i lange baner.